I både Danmark og USA ser vi en eksplosiv udvikling i unge menneskers forbrug af rusmidler – fra puffbars og THC-olier til opioider og fentanyl-lignende stoffer. Unge er ikke længere kun “i risikogruppen” – de er målgruppen.
I USA har denne udvikling stået på i årtier, og samfundet har allerede betalt prisen. Netop derfor må vi lære af deres erfaringer – på godt og ondt. Hvordan gik det så galt? Hvad blev forsømt? Hvad virker i dag? Og hvad kan vi gøre i tide – inden vi gentager fejltagelserne?
Denne specialisering handler ikke om at sidde på hænderne og håbe, men om at tage aktivt ansvar for forebyggelse, tidlig indsats og målrettet behandling. Med RTB/4Steps®-metoden som fundament kombinerer vi feltarbejde, refleksion og faglig fordybelse i hjertet af det amerikanske misbrugs- og gadebillede – Los Angeles.
I Danmark er det i stigende grad almindelige unge, der udvikler et afhængighedsforbrug. Det er teenagere med venner, netværk, adgang til penge, smartphones og velfungerende familier. De går i skole, har planer for fremtiden – og samtidig ryger de dagligt, bruger puffbars med ukendt indhold, mikser stoffer med alkohol og eksperimenterer med angstdæmpende medicin og ADHD-præparater uden recept.
De ligner ikke den “klassiske misbruger”. Derfor bliver de ofte overset, undskyldt eller forvekslet med almindelig ungdomsadfærd. Mange forældre opdager ikke problemet – og fagpersoner fejltolker symptomerne som stress, skoletræthed eller psykisk sårbarhed.
Men afhængigheden udvikler sig – og i takt med det forsvinder kontrol, nærvær, initiativ og dømmekraft. Vi skal lære at se det i tide. Og vi skal lære at hjælpe uden at stigmatisere, men samtidig uden at pakke ind.
Denne uddannelse er skræddersyet til at give dig redskaberne til netop dét.
Certified RTB/4Steps® Youth Addiction Counselor (USA) er en intensiv 10-dages specialeuddannelse i Los Angeles, målrettet dig, der ønsker at arbejde professionelt med unge i misbrug og deres familier – og gøre en konkret forskel i både Danmark og internationalt.
Du bliver klædt på til at forstå, forebygge og behandle ungdomsafhængighed gennem den dokumenterede RTB/4Steps® Neuro Transformationsmetode, som forener adfærdsregulering, følelsesmæssig afklaring, identitetsskabelse og målrettet forandringsarbejde.
Uddannelsen giver dig:
Viden og færdigheder til at møde unge i afhængighed, traumer og selvdestruktive mønstre
Evne til at inkludere og guide forældre og pårørende i en helhedsorienteret tilgang
Erfaring med at skabe relation og ansvar – også hos unge i belastede miljøer og i den “pæne” del af ungdomskulturen
Undervisning i RTB/4Steps® med særligt fokus på unge og deres psykosociale udvikling
Besøg på amerikanske behandlingscentre for unge, bl.a. med fokus på hurtig detox, social reintegration og peer-support
Deltagelse i selvhjælpsgrupper for unge (bl.a. NA Youth og Alateen)
Møder med organisationer, NGO’er og socialarbejdere, som arbejder med hjemløse unge, stofbrugere og udsatte familier
Feltarbejde i Skid Row, hvor du taler med unge misbrugere i gadeplan
Møder med amerikansk politi, outreach teams og forældre til afhængige unge
Daglige undervisnings- og refleksionssessioner
Opbygning af en personlig og faglig manual, hvor du samler dine erfaringer og tilpasser metoden til danske forhold og praksis
Undervisningen fortsætter i Danmark, hvor du:
Færdiggør din manual
Præsenterer dine faglige refleksioner
Træner RTB/4Steps®-metoden i danske cases
Du afslutter forløbet med:
Certificering som Youth Addiction Counselor i Danmark
Officielt diplom for gennemført uddannelse og ophold i USA
Titel: Certified RTB/4Steps® Youth Addiction Counselor (USA)
Specialisering i unge, misbrug og familier
10 dages ophold i Los Angeles med fuldt fagligt program
Diplom på USA-ophold og certificering i Danmark
Praktisk erfaring i internationalt feltarbejde
Manual klar til brug i dansk praksis
Varighed i USA: 10 dage + opfølgning i DK
Rejse & indkvartering: Arrangeres samlet (ikke inkl. i pris)
Transport i USA: Al fagligt relateret transport er inkluderet
Forplejning: Deltageren afholder selv udgifter til mad og drikke
Deltagerantal: Begrænset – for at sikre tæt faglig sparring og supervision
Adgangskrav: Terapeutisk erfaring, socialfaglig baggrund eller igangværende RTB/4Steps®-uddannelse