Sundhed og trivsel for socialt udsatte grupper

Denne metode til interview og samtale er en empatisk, samarbejdbaseret RÅDGIVENDE samtaleform, som har til formål at styrke borgerens egen commitment til forandring.

Metoden taler til borgerens inderste ønsker og drømme.

Metoden og samtalen kommer uden om barrierer og forbehold relateret til misbrug, medicin eller psykiske lidelser.

Det handler ikke om at overbevise eller presse, men om at RÅDGIVE den enkelte med at finde frem til deres egne grunde til at leve sundere og opnå bedre trivsel.

Det er vigtigt at borgeren oplever, at det er enkelt at fortsætte forløbet. Så oplevelsen af fiasko ikke forværrer borgerens sundhedstilstand.

Definition og omfang

• ADL (Activities of Daily Living) dækker over de mest basale daglige gøremål, fx personlig hygiejne (bad, tandbørstning, hårvask), påklædning, spisning og toiletbesøg.

• IADL (Instrumental Activities of Daily Living) er mere komplekse opgaver som madlavning, rengøring, tøjvask, indkøb, håndtering af økonomi og brug af offentlig transport.

Kernepointe: Når disse opgaver mestrer eller forbedres, oplever personen større selvstændighed og kontrol over egen hverdag.

Hverdagsaktiviteter og trivsel handler om de handlinger, vi udfører dagligt, som sikrer vores grundlæggende velbefindende og mulighed for at leve et selvstændigt liv. Her skelner man typisk mellem ADL og IADL – to begreber, der dækker over forskellige typer af hverdagsopgaver.

At arbejde med ADL og IADL i praksis

Mange fagprofessionelle – fx ergoterapeuter, socialpædagoger og sygeplejersker – har til opgave at hjælpe borgere eller patienter med at opnå eller genvinde færdighederne i ADL og IADL.

Når gruppen er beboere med nedsatte kognitive evner eller et misbrug er tilgangen en anden end hvis gruppen er personer som har intakte kognitive evener og som kan modtage “sund fornuft” og gode anvisninger uden modstand

Konklusion

ADL og IADL udgør tilsammen rygraden i en persons daglige livsførelse. Når mennesker mestrer disse opgaver – eller får den nødvendige hjælp til at gøre det – sker der ofte en klar stigning i trivsel, selvstændighed og livskvalitet. Derfor er fokus på hverdagsaktiviteter altafgørende, når man vil fremme fysisk og psykisk velbefindende og give mennesker en større frihed til at klare sig på egne præmisser.

Sunde følelser – et fundament for udvikling

• Motivation og håb: At have succes i hverdagens små opgaver skaber mikro-sejre, som forstærker troen på, at også større forandringer er mulige – fx at finde et job, stoppe misbrug eller etablere en mere stabil boligsituation.

• Tillid til sig selv og andre: En person, der mestrer sin hverdag, udvikler ofte større selvtillid, hvilket også smitter af på relationerne: Man tør i højere grad række ud, be om hjælp eller indgå i sociale fællesskaber, fordi man ikke længere føler sig ”mindreværdig”.

• Glæde og tilfredshed: Når kroppen og sindet er mindre belastet af kaotiske rammer, vil mange opleve mere overskud til positive følelser som glæde, taknemmelighed og samhørighed – alt sammen afgørende for en vedvarende trivsel.

Særligt for udsatte grupper

• Mange udsatte har oplevet svigt (fra forældre, systemet eller sig selv), hvilket kan forårsage grundlæggende usikkerhed og skam. ADL/IADL-træning giver konkrete skridt, man kan tage for at genetablere selvfølelse og genvinde tabt tro på egne evner.

• Ved misbrug er selv basal hygiejne, regelmæssige måltider og et rent hjem ofte forsømt. At komme i gang med at genetablere disse områder bryder mønstret af ”ligegyldighed” og hjælpeløshed, der kan følge med langvarig afhængighed.

Konklusion

Når hverdagsaktiviteterne fungerer, danner det et stærkt fundament for at udvikle sunde følelser af værdi, tryghed, håb og samhørighed med andre mennesker. Især for udsatte grupper kan ADL/IADL-kompetencer være afgørende for at bryde isolation, genopbygge selvrespekt og finde en plads i fællesskabet. Den tryghed og forudsigelighed, der følger med at kunne klare basale og instrumentelle dagligdagsopgaver, skaber en platform, hvor yderligere personlig og social udvikling kan vokse.

Særligt vigtigt for udsatte grupper

• Misbrugserfaring: Personer, der har haft et misbrug, oplever ofte svækkede eksekutive funktioner og påvirkede belønningssystemer i hjernen. Ved at genvinde rytmer og praktiske kompetencer kan de gradvist træne hjernen til at finde belønning i hverdagsaktiviteter – frem for i rusmidler.

• Psykiske lidelser: Ved depression, angst eller skizofreni kan basal selvomsorg og ADL være udfordret. At genoptræne fx hygiejne eller madlavning kan skabe en positiv feedback til hjernen, der oplever succes og mening i små, håndterbare opgaver.

• Langvarigt stress eller hjemløshed: Her er hverdagskaos en normaltilstand, og hjernen er ofte i “alarmberedskab”. At opbygge ADL/IADL-kompetencer stabiliserer både dagligdagen og beroliger hjernens stressrespons.

• Kognitive vanskeligheder (f.eks. efter en hjerneskade eller pga. demenslignende symptomer): Her kan systematiske gentagelser af ADL-opgaver og passende støtte hjælpe hjernen med at genopbygge eller vedligeholde nødvendige funktioner.