Et traume opstår, når en oplevelse overstiger hjernens og kroppens evne til at regulere sig selv.
Det er ikke kun den store begivenhed, der skaber traumet – men den indre oplevelse af at være magtesløs, alene eller uden støtte.
Et traume er derfor ikke selve hændelsen, men den emotionelle kodning, som lagres i nervesystemet og underbevidstheden:
chok
overvældelse
frys-reaktion
fastlåst frygt
tab af kontrol
indre alarm uden afslutning
Hjernen når ikke at afslutte oplevelsen, og derfor bliver den lagret som et åbent, uafsluttet program i underbevidstheden.
Mange traumer er ikke dramatiske.
De er stille, hverdagsagtige – og netop derfor mere oversete:
følelsesmæssig forsømmelse
mobning
kaotiske hjem
uforudsigelige voksne
kulde, tavshed eller manglende trøst
svigt, løfter der brydes, ustabile relationer
følelsen af at være forkert, i vejen eller alene
Disse oplevelser kan være lige så traumatiske som fysisk vold, fordi de former barnets nervesystem og indre fortælling.
RTB® ser disse oplevelser som krypterede traumeprogrammer – ikke minder, men følelsesmæssige spor, der stadig styrer.
Traumer er ikke fortid.
Traumer er fortid der stadig kører i nutiden.
Reaktionerne ses i:
voldsom vrede
overfølsomhed
angst eller uro
nedlukning, tomhed
skyld, skam, forkerthed
”jeg er ikke god nok”
”jeg må klare mig selv”
katastrofetanker
undgåelse
kontrol
misbrug
usunde relationer
overpræstation
tilbagetrækning
søvnbesvær
uro
spændinger
fysiske stressreaktioner
Kernen er, at nervesystemet stadig reagerer, som om hændelsen sker nu.